• Print

Fremtiden har krævet en revision

Af Peter Krogholm. April 2016

Samfundet, og dermed kravene til menneskene i det, ændrer sig hele tiden, og netop i disse år mærker sundhedssektoren effekterne af større demografiske, strukturelle og teknologiske bevægelser. Der bliver flere ældre borgere, sygehuse bliver til supersygehuse, og ny avanceret teknologi ændrer måden at arbejde på. Derfor tog Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2014 initiativ til et uddannelsesfremsyn for sundhedspersonalets kompetencebehov. Fremsynet konkluderede, at der i takt med udviklingen kommer nye opgaver til, og det stiller nye krav til det, de studerende skal lære. Derfor satte ministeriet gang i en revision af sundhedsuddannelserne i tæt samarbejde med de danske professionshøjskoler, de faglige organisationer, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, samt de studerende og deres undervisere.

I skrivende stund er bekendtgørelserne sendt til høring, og så vil de nye studieordninger træde i kraft fra september. Det er en stram deadline, men for Randi Brinckmann, dekan på Metropol samt koordinationsgruppemedlem og talsmand for sygeplejerskeuddannelsen i forbindelse med revisionen, er det vigtigt at understrege, at der i gåseøjne blot er tale om en revision. “Der er ikke tale om en reform. Sundhedsuddannelserne er grundlæggende gode, så længde samt forholdet mellem teori og praksis vil være det samme, mens læringsmålene vil være ændrede, så de forsøger at tage højde for de nye behov hos aftagerne. Regionerne og kommunerne stiller nye krav til sundhedspersonalets kompetencer, og dem skal vi imødekomme,” siger hun og fortæller, at netop fordi basis ikke ændres radikalt, er institutionerne i gang med at udarbejde studieordninger allerede nu, selvom de ikke kender det præcise resultat af revisionen.

At ændre adfærd med udviklingen

Blandt andet på baggrund af ministeriets rapport ‘New Insight’ og afrapporteringen af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt, ‘Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle: Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne’, har der i arbejdet med revisionen været en række fokusområder. Der er for eksempel sat fokus på at øge tværprofessionaliteten – for der, hvor det går galt i sundhedsvæsenet, er med Randi Brinckmanns ord der, hvor samarbejdet ikke fungerer på tværs af professionerne. Derudover skal de monoprofessionelle egenskaber styrkes gennem muligheder for fordybelse, ligesom de studerendes teknologiforståelse skal øges, så ny (velfærds)teknologi kan blive integreret som naturlig del af faget. “Og så er der fokus på borgerperspektivet. Borgeren skal være i centrum, men det oplever de ikke altid, at de er. Nogle gange kan det jo godt være, at det bedste for borgeren er den anden- eller tredjebedste løsning for sundhedspersonalet, og det skal vi gøre sygeplejerskerne bedre til at navigere i,” siger hun og tilføjer et sidste, men ikke uvæsentligt, fokusområde: At sygeplejerskerne skal blive endnu bedre til at omsætte ny viden og forskning til praksis – med andre ord, at ændre adfærd i takt med udviklingen – så det altid er den nyeste tilgængelige viden, der udnyttes i arbejdet.

Det kan blive bedre

Hos Munksgaard har øjne og ører også været rettet mod revisionsarbejdet, for selvom forlaget ikke er en fagpolitisk aktør, så kan ændringer i uddannelser få betydning for forlagenes arbejde med læremidlerne. “Vi laver de bøger og digitale materialer, som bliver efterspurgt, og som sådan afspejler vores læremidler virkeligheden. Vi sørger kort sagt for at imødekomme uddannelsernes konkrete behov, og at vores læremidler er udviklet i tæt kontakt til det faglige miljø, som skal bruge dem. Rent kvalitativt arbejder vi altid på at udvikle de bedst mulige materialer, men de indholdsmæssige behov er ikke styret fra forlaget, og netop derfor er vores indsats især rettet imod didaktik, formidling og kuratering,” siger redaktør Martin Toft, der dog glæder sig over, at forlaget med en række titler er lykkedes med at tage forskud på nogle af revisionens centrale punkter.

“Vi forsøger at beskrive alle væsentlige aspekter af sygeplejen i en tværprofessionel kontekst. Vores udgangspunkt er, at lærebøgerne og vores digitale tiltag skal vise, hvordan alle sygeplejersker må forholde sig professionelt til en standardiseringstendens i tiden, og samtidig være målrettet et forskningsbaseret sundhedsvæsen og en vidensbaseret sygepleje, hvor refleksive og kritiske tænkende sygeplejersker er en nødvendighed,” fortæller han og nævner i samme åndedræt forlagets forskellige websites, der med lærebøgerne bringer teori og klinik tættere sammen, blandt andet ved hjælp af patientfortællinger og cases baseret på virkelige journaler.

Og netop muligheden for at simulere dele af virkeligheden i det miljø, hvor sygeplejen rent faktisk foregår og på den måde forbedre praksisparatheden, er en god idé. For det efterspørges, at de studerende har prøvet nogle ting, inden de kommer ud i klinikken, fortæller Randi Brinckmann. “Der er generelt stor tilfredshed med det personale, vi uddanner, men derfor kan det jo godt blive bedre.”

Tilfredse studerende

Uanset om det gælder ændringer på en arbejdsplads eller et studie, så er der meget vundet ved at tage dem, der skal leve under de nye forordninger, i ed. Således har de sygeplejerskestuderende også været repræsenteret ved forhandlingsbordet fra starten i arbejdet med revisionen af sundhedsuddannelserne. “Vores ønsker lå egentlig meget tæt op ad arbejdsgruppernes anbefalinger, og vi var blandt andet optagede af at få en mere tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. For det skaber stor frustration at sidde på uddannelsesstedet og arbejde med højtflyvende teorier, der så ikke bliver italesat i klinikken,” siger formand for de Sygeplejestuderendes Landsammenslutning, Rasmus Dedenroth, der dog også måtte se mærkesager falde i forhandlingerne. “Vi slog meget på at få skabt et højere kompetenceniveau i klinisk praksis med et løft af de kliniske vejledere, så de ansvarlige for både teori og praksis har masterniveau. For sygeplejen bliver jo først kompleks, når du står over for patienten,” siger han og erkender, at efteruddannelse nok desværre ikke står højest på prioriteringslisterne i disse sparetider.

Og regeringens krævede besparelser kan risikere at få negativ indflydelse på sygeplejerskeuddannelsen, da institutionerne med revisionen får mere frie rammer til at opfylde de lovmæssige krav, der er til uddannelsen på det sidste halvandet år. “Hvis vi tager dommedagshatten på, så kan det føre til en skævvridning, fordi nogle professionshøjskoler vil blive økonomisk mere pressede på grund af størrelse og geografi. Jeg forestiller mig for eksempel, at Metropol, der har sine uddannelser samlet et sted, vil være mindre ramt end VIA, der har syv forskellige institutioner. Omvendt giver det selvfølgelig også uddannelsesstederne en frihed, og jeg går da ud fra, at alle gerne vil uddanne dygtige sygeplejersker. Så lige på dette punkt holder vi vejret, men ellers er vi overordnet tilfredse med revisionen.”

Læs mere om den nye uddannelse

Fremtiden har krævet en revision
Interviews med nogle af de centrale aktører bag revisionen af sygeplejerskeuddannelsen.

Du skal læse for at tænke
Gode lærebøger skal sætte de studerende i stand til forholde sig til både teori og praksis.

Du kan ikke sanse digitalt
It-kompetencer bliver afgørende for fremtidens sygeplejersker. Men hvor i uddannelsen giver det mening at bruge digitale værktøjer?

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.