• Print

Diabetes

- sygdom, behandling og organisation

Jannik Hilsted, Knut Borch-Johnsen og Jens Sandahl Christiansen (red.)
Redaktører: Jannik Hilsted, Jens Sandahl Christiansen, Knut Borch-Johnsen
Forfattere: ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ISBN: 9788762810334 (Bog)
Udgivelsesår: 2011
Udgave: 2
Sider: 403
Bestil vurderingseksemplar Bestilling for BogPlus-kunder
Kig i bogen

Diabetes er en samlet, opdateret præsentation af alle aspekter af behandlingen af diabetespatienter.

Bogen indeholder både overordnede perspektiver på sygdommen og detaljerede beskrivelser af behandlinger, problemstillinger, komplikationer og relaterede lidelser, med fokus på de seneste forskningsresultater og resultater fra store kontrollerede kliniske undersøgelser.

Bogen er skrevet med vægt på de specielle forhold, der kan gøre sig gældende i dansk diabetologi og med fokus på de specielle tværfaglige og tværsektionelle samarbejdsrelationer, som er vigtige i moderne diabetologi.

Målgruppe

Bogen henvender sig til alle inden for sundhedsvæsenet - specielt læger, sygeplejersker og terapeuter - der har brug for en overskuelig og opdateret viden inden for diabetologi.

Bogen anbefales varmt til alle fagpersoner i alle specialer med kontakt til patienter med diabetes.

Ugeskrift for Læger

Jannik Hilsted

Jannik Hilsted var i perioden 1989-1996 overlæge ved medicinskendokrinologisk
afdeling, Hvidovre Hospital, og har herefter været
lægelig direktør, først på Hvidovre Hospital og efterfølgende siden
2003 på Rigshospitalet.

Knut Borch-Johnsen

Knut Borch-Johnsen er professor og forskningsleder ved
Forskningsinitiativet for kvalitet i sundhedsvæsenet, institut for
sundhedstjenesteforskning, syddansk universitet.

Jens sandahl Christiansen

Jens Sandahl Christiansen har siden 1989 været overlæge ved
medicinsk-endokrinologisk afdeling M, Århus sygehus. siden 1993
har han været forskningsprofessor og fra 2009 klinisk professor ved
Aarhus universitet.

Practicus

16-12-2011 Thomas Drivsholm

"[...] Sygdommen vil de kommende årtier udgøre en tiltagende stor arbejdsopgave. En dansksproget, let læselig lærebog, som giver behandlere i alle dele af sundhedsvæsenet en opdateret viden om sygdommen diabetes, er derfor fuldt berettiget. Bogens 400 let læselige sider dækker flot alle aspekter omkring sygdommens patogenese og epidemiologi. [...] Samlet set er bogen således en form for medicinsk lærebog svarende til medicinsk kompendium, blot udvidet i omfang. [...] Bogens detaljerigdom vil primært appellere til behandlere, som hovedsageligt beskæftiger sig med diabetespatienter. Læger og sygeplejersker i almen praksis vil dog utvivlsomt kunne drage nytte af bogen, både som opslagsværk i den travle hverdag og i den interne videreuddannelse. Bogen er i dette perspektiv en overordentlig billig investering. [...] Samlet set er bogen >>Diabetes - sygdom, behandling og organisation<< en særdeles velskrevet lærebog. Bogen bør ganske enkelt være fast inventar i praksis med mange diabetespatienter."

Ugeskrift for læger

02-12-2011 jørn Nerup

"Dette er en rigtig god bog. På blot 360 tekstsider får læseren i 35 korte kapitler af i alt 54 forfattere (!) en glimrende og for det meste praktisk klinisk anvendelig oversigt over diabetessygdommene og deres behandling. Flere kapitler er forsynet med gode tabeller, som oversigtligt sammenfatter vigtig information. [...] Bogen anbefales varmt til alle fagpersoner i alle specialer med kontakt til patienter med diabetes."

Bogen anbefales varmt til alle fagpersoner i alle specialer med kontakt til patienter med diabetes.

Ugeskrift for Læger
Bagsidetekst
Diabetes – sygdom, behandling og organisation er skrevet med vægt på de specielle forhold, der kan gøre sig gældende i dansk diabetologi, og med fokus på de specielle tværfaglige og tværsektionelle samarbejdsrelationer, som er vigtige i moderne diabetologi. Dansk diabetologi har traditioner på det kliniske og især det forskningsmæssige område, og planlægningen af behandlingen af diabetespatienter indtager en fremtrædende plads i det danske sundhedsvæsen. Denne bog har derfor fokus på de seneste forskningsresultater og resultater fra store kontrollerede kliniske undersøgelser. 2. udgave er gennemskrevet efter de mange konstruktive tilbagemeldinger, som indløb efter første udgave af bogen i 2006. Herudover er der nye kapitler om inkretiner, organisering af samarbejdet mellem de forskellige sundhedssektorer og insulinbehandling ved kritisk sygdom. Diabetes henvender sig til alle inden for sundhedsvæsnet - specielt læger, sygeplejersker og terapeuter, der har brug for en overskuelig og opdateret viden inden for diabetologi.
    Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.