• Print

Du skal læse for at tænke

Et sundhedsvæsen i forandring stiller hele tiden nye krav til personalet, hvilket igen stiller nye krav til uddannelser og læremidler. Sygeplejerskerne skal være refleksive og kritiske praktikere, og det kræver, at undervisning og lærebøger hele tiden udfordrer til at tænke om faget og ikke bare lægger sig på linje med praksis.

Af Peter Krogholm. April 2016  

Når Danmarks sygeplejerskestuderende møder ind til september, vil de blive mødt af en ny studieordning, hvor et af de centrale punkter er, at de studerende skal blive (endnu) bedre til løbende at forholde sig til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og til ny viden. For fremtiden kræver refleksive og kritiske praktikere, der ikke blot reproducerer etableret viden, erfaringer og rutiner. Det er blandt andet afrapporteringen af Sundhedskartellets uddannelsesprojekt, ‘Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle: Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne’, der har ligget til grund for revisionen, og en af forfatterne bag, Kristian Larsen, der er professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet København, peger på især ét afgørende element i socialiseringen og udviklingen af den refleksive sundhedsprofessionelle. “Undervisning og læremidler skal stimulere det at tænke om sit virke, sit arbejde. Det skal give noget andet og mere end det, der springer ud af klinikken, og en lyst til at undersøge sit fag. Det skal danne og udfordre, så sygeplejerskerne ikke bliver afventende assistenter, men proaktive og undersøgende,” siger han og tilføjer, at det i sidste ende også vil være det samfundsøkonomisk mest rationelle.

Viden er ikke konstant

Et mantra har været, at der altid skal være klar sammenhæng mellem teori og praksis, men det er et mantra, som Kristian Larsen mener, der skal gøres op med. For teori hverken kan eller skal altid anvendes i praksis. “Jeg har længe kæmpet imod, at der altid skal bygges bro mellem teori og praksis, for det forenkler, hvad klinik er, og hvad teori er. De er styret af hver deres logik, og begge skal respekteres. Der skal selvfølgelig være en vis korrespondance mellem det læste og de aktuelle arbejdsopgaver, men det er vigtigt, at undervisningen og lærebøgerne hele tiden udfordrer til at tænke om faget og ikke bare lægger sig på linje med praksis. For de studerende bliver klogere på klinikken ved at tænke om den både før og efter. Og alle, der har været på klinik i bare en time, ved, at viden ikke er en uangribelig konstant,” siger han. “Det at læse en lærebog er en mental øvelse, hvor man tænker over sit fag, og gode lærebøger koblet med god undervisning fungerer som et meget vanedannende og stimulerende drug. Bøgerne skal stimulere til tænkning, så i stedet for at kommunikere viden som et “sådan er det”, skal de fortælle, at “det her er, hvad vi ved lige nu - og de her mennesker mener i øvrigt noget andet”. De studerende kan ikke tage “sådan er det” alvorligt, mens lærebogen samtidig risikerer at komme for langt væk fra virkeligheden for hurtigt. Og det bliver de studerende ikke bedre praktikere af.”

Forveksler svært med fagligt niveau

Ifølge Kristian Larsen har undervisningsbøgerne lidt under, at de traditionelt har været skrevet af læger eller erfarne sygeplejersker med deres begreber, klassifikationer og logikker og på den måde skrevet hen over hovedet på de studerende. Det giver redaktør på forlaget Munksgaard, Martin Toft, ham ret i og tilføjer: “Lærebøgerne har tidligere været skrevet mere med fokus på udenadslære og har været præget af en lægefaglig tilgang med et mere normativt eller instrumentelt syn på sygepleje. Men en procedure er jo ikke bare en procedure. Den må hele tiden tilpasses den konkrete situation, og det gælder for alle dele af sygeplejen,” siger han og fortæller, at forlaget i dag er meget fokuseret på, hvem der rent faktisk skal læse bøgerne, og hvad de skal bruges til. “Et mål har været at gøre stoffet mindre tørt og vække til større engagement og eftertanke. At give de studerende en mere inspirerende læseoplevelse, hvor de ikke sidder og føler, at det hele er meget svært eller meget kompliceret. Det faglige indhold skal naturligvis være korrekt, opdateret og på et højt niveau – ingen tvivl om det – men det behøver ikke være svært at forstå og præget af sur pligt. Der kan være en tendens til at forveksle ”svært at forstå” med ”det faglige niveau”, men sværhedsgraden siger jo ikke nødvendigvis noget om niveau eller de studerendes faglige kompetencer. Det siger mere om forfatternes evne til at formidle og forklare sig,” pointerer han. “Som sundhedsvæsnet ser ud, skal sygeplejersker i høj grad være i stand til at handle selvstændigt og refleksivt. Og det hele grundlægges i deres lærebøger. Hvis en ny studieordning ikke bliver fulgt op af tidssvarende formidling, så flytter du ikke rigtig noget i sidste ende.”

Digital synergi

Det er ikke nyt, at lærebøger er en central kilde til faglig udvikling og dannelse, men efterhånden bliver det mere tydeligt, at den digitale udvikling giver nye didaktiske og dynamiske muligheder i formidlingen. Det har blandt andet resulteret i digitale og interaktive udgaver af mange af forlagets bøger samt flere websites, hvor de studerende via realistiske cases baseret på virkelige patientjournaler kan afprøve, hvordan det, man har lært, har en reel betydning i klinisk sammenhæng. “Mange studerende har jo aldrig mødt – og har i stadig mindre grad mulighed for at møde – alvorligt syge patienter, men det kan de med disse cases. Det bringer teori og klinik tættere sammen, og ikke kun i forhold til at udføre bestemte kliniske handlinger eller procedurer, men også i forhold til at forstå, se, føle, høre og fornemme, hvordan den kliniske virkelighed ser ud,” fortæller Martin Toft og fremhæver forlagets interviews med rigtige patienter og pårørende som et andet element, der kan gøre de studerende bedre til at forstå, hvad det betyder at være patient, og hvordan man som sygeplejerske bedre kan involvere disse og deres familier i pleje og behandling. Og selvom Kristian Larsen ikke ser broen mellem teori og praksis som et fornuftigt mål i sig selv, så er det her, et meningsfuldt snit kan ligge i udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen og de tilhørende læremidler. “Hvis der kan komme synergi mellem virkelighed og tankeverden, så er meget nået.”

Det siger rapporten ‘Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle: Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne’ om:

Fokus på forskning

Det er nødvendigt med et øget fokus på det refleksivt kritiske i forhold til den viden, der anvendes i den kliniske praksis. Derfor er det også nødvendigt med et øget fokus på videnskabsteori samt forsknings- og udviklingsorienteret teori og metode. De sundhedsprofessionelle skal ikke blot opsøge og anvende relevant viden. De skal også selv udvikle viden.

Refleksiv uddannelse og praktikere

På alle faglige områder og i enhver praksissituation bliver der i øget omfang behov for refleksive praktikere, som kan afveje forskellige interesser (etiske, økonomiske, politiske, professionsmæssige) og kundskabsformer (evidens/forskning, erfaring, borgerens/ patientens perspektiv m.v.). Sundhedsprofessionelle må kunne indhente, vurdere og afveje forskningsbaseret viden i forhold til viden baseret på professionelle erfaringer og konsensusbaserede typer af ”bedste praksis”.

Relationer mellem skole og praktik

Der kan være behov for, at skoledelen i højere grad end nu gøres relevant i forhold til klinikken. Der er under alle omstændigheder et klart behov for, at uddannelsen i klinikken kvalificeres i forhold til økonomiske incitamenter, organisering og læring. I for mange tilfælde er kvaliteten af uddannelsen i klinikken ganske enkelt for lav. En anden væsentlig pointe er, at der ikke nødvendigvis er behov for mere skolemæssig pædagogik i klinikken, men derimod et øget behov for klinikkens pædagogik og didaktik.

Læs mere om den nye uddannelse

Fremtiden har krævet en revision
Interviews med nogle af de centrale aktører bag revisionen af sygeplejerskeuddannelsen.

Du skal læse for at tænke
Gode lærebøger skal sætte de studerende i stand til forholde sig til både teori og praksis.

Du kan ikke sanse digitalt
It-kompetencer bliver afgørende for fremtidens sygeplejersker. Men hvor i uddannelsen giver det mening at bruge digitale værktøjer?

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.