• Print

Du kan ikke sanse digitalt

Med revisionen af sygeplejerskeuddannelsen følger et øget fokus på velfærdsteknologi og teknologiforståelse. Det kræver studerende og personale, der er klædt ordentligt på, og en forståelse for, hvor grænserne for digitaliseringen går.

Af Peter Krogholm. April 2016  

Med den nye bekendtgørelse kommer der større fokus på teknologi og de studerendes teknologiforståelse, så ny velfærdsteknologi kan blive integreret som en naturlig del af faget. Det er et område, hvor det har haltet på professionsbacheloruddannelserne, og i 2013 trawlede Danmarks Evalueringsinstitut bekendtgørelser igennem for at se, hvor meget – eller lidt – fokus der var på informations- og kommunikationsteknologi samt digitalisering på uddannelserne. Deres rapport viste blandt andet, at ud af de 12 bekendtgørelser på det sundhedsfaglige område var fem helt blottet for ord som digitalisering og it. Selvom sygeplejerskeuddannelsens bekendtgørelse for så vidt favnede den digitale tidsalder, viste det sig, at der er stor forskel på, hvor meget den enkelte underviser inddrager viden om nye, relevante teknologier og anvender digitale læremidler i undervisningen. Derudover er digitalisering og velfærdsteknologi ikke obligatoriske mål i udviklingskontrakterne med Uddannelses- og Forskningsministeriet, og i 2014 var det kun en af de syv professionshøjskoler, der havde “velfærdsteknologi” og “teknologiparathed og digitalisering” som valgfrie mål.

Og det er vigtigt, at revisionen af uddannelsen får taget hånd om den digitale udvikling ifølge forskningslektor og ph.d. ved Center for Sygeplejeforskning i Viborg, Raymond Kolbæk. Han har i mange år har beskæftiget sig med de studerendes forhold til it i den teoretiske uddannelse og den kliniske sygepleje. “I dag taler man om it-literacy, og det dækker mere end at kunne betjene sin pc, tablet eller smartphone. Det omfatter også begrebet teknologiforståelse, der blandt andet består af viden om teknologier i sig selv, den sammenhæng som teknologierne anvendes i, og den måde teknologierne påvirker professionerne,” siger han og nævner det nyligt afsluttede forskningsprojekt Technucation, som har skabt ny viden om it-literacy, så fremtidens sygeplejersker kan blive klædt bedre på til at omgås og forstå de nye digitale teknologier.

“I en af Technucations undersøgelser angiver et flertal af de sygeplejestuderende, at de i overvejende grad mener, teknologi er en forudsætning for at udvikle deres profession. Samtidig er deres selvforståelse også, at de er gode til at anvende teknologi, men det er ikke helt det, min forskning viser, eller det billede, vi ser, når de studerende starter på uddannelsen. De er gode til at anvende sociale medier, men ved ikke, hvad der foregår under skærmen, og da det kræver meget mere at være sygeplejestuderende i dag end at kunne kommunikere på Facebook, må vi give dem den basale viden og træning i at anvende deres apparater til studieformål.” Der skal tænkes digitalt Det er en af de store udfordringer i digitaliseringen af sygeplejerskeuddannelsen: At uddannelsesinstitutionerne i høj grad er afhængige af den it- og teknologiundervisning, der kommer med de studerende fra for eksempel gymnasiet. Derudover kræver det en digital tankegang hos alle andre involverede som for eksempel undervisere, studievejledere, ledere og bibliotekarer.

“De skal alle selv være habile brugere af de systemer, som vi skal bruge til undervisning, vejledning, tests og så videre. Og her har det haltet. Men efter der er kommet øget fokus på tekniske og didaktiske it-kompetencer, er de studerendes klager over, at personalet ikke beherskede de systemer, de satte de studerende til at anvende, forstummet,” konstaterer Raymond Kolbæk. “It-kompetenceudvikling af personalet er et særligt indsatsområde i VIA, og der er oprettet en it-pædagogisk supportfunktion på mange udbudssteder. De hjælper underviserne med at afvikle undervisningen, som det var intentionen, ligesom de hjælper dem med at udvikle digitale undervisningsmaterialer.”

Der skal passes på

Det kræver en indsats, men det er en investering, der giver mening. I hvert fald noget af vejen.  “Det er oplagt at digitalisere kommunikationen mellem studerende, kliniske vejledere og teoretiske undervisere samt den teoretiske undervisning, dele af den kliniske undervisning, dele af eksamensafviklingen og tests. Der er muligheder for en fleksibel fremtidssikring af uddannelserne, for digitale løsninger koster det samme at udvikle, uanset om det er en eller 100, der skal bruge den,” siger Raymond Kolbæk og tilføjer mulighederne for en tættere kobling mellem teoretisk og klinisk undervisning samt en mere fleksibel studieafvikling, der kan være med til at mindske frafaldet fra studiet, som andre åbenlyse fordele ved digitaliseringen.“Men alle sanser kan endnu ikke aktiveres i læreprocessen, når vi digitaliserer. Og det er væsentligt, at sygeplejestuderende også bliver bevidste om, at de skal anvende alle deres sanser, når de er sammen med patienter i vores analoge verden,” siger han og udtrykker en smule bekymring for den umiddelbare fremtid.

“Jeg tror desværre, at man politisk og ledelsesmæssigt ser digitalisering af undervisningen som en redningsplanke for at kunne uddanne endnu flere for endnu færre ressourcer, og derfor vil digitaliseringen af undervisningen accelerere de kommende år. Men vi skal passe på, at kontakten mellem mennesker ikke kun medieres af teknologi, for der er mange tegn på, at vi risikerer at miste sociale og følelsesmæssige kompetencer, der er essentielle for, hvordan sundhedsprofessionelle skal kunne levere kvalitet i pleje og behandling – også i en digitaliseret sundhedssektor. Så måske bliver det endnu vigtigere i de kommende uddannelsesrevisioner.”

Man kan digitalisere for meget

Da Danmarks Evalueringsinstitut for tre år siden kiggede på digitaliseringsgraden på blandt andre sygeplejerskeuddannelsen stod det klart, at brugen af it i undervisningen var mere eller mindre afhængig af de enkelte undervisere. Nogle brugte nærmest ingenting, andre rigtig meget, og en af de sidste er lektor Thomas Raundahl Mikkelsen, der underviser i anatomi, fysiologi, biokemi og genetik ved VIA University College i Holstebro. “Jeg har undervist i 18 år, og fra starten har jeg interesseret mig for it i undervisningen. Jeg har ingen særlig uddannelse i forhold til at inddrage it i undervisningen – jeg har bare været drevet af ren nysgerrighed,” fortæller han og tilføjer, at det kan være en udfordring at følge med, for der sker hele tiden noget, så meget af det, han brugte for et eller fire år siden, bruger han ikke i dag. Til gengæld benytter han sig af en bred palette af dagens digitale muligheder, som for eksempel YouTube-videoer, flipped classroom, wiki’er og animationer, der er et af de store hits.

“Jeg bruger animationer til at illustrere processer. Lærebøgerne kan jo ikke vise et flow på samme måde, så der er tegnefilm skidegode. Jeg stiller dem til rådighed for mine studerende, så de altid kan se dem igen, og selvom jeg ikke har hårde facts, så er det min klare fornemmelse, at det har en positiv effekt på deres læring.” Et område, hvor de studerende til gengæld ikke imponerer, er i forhold til deres informationskompetencer. “Når der søges information, så er mange meget, meget ukritiske. Det er ind på Google og så tage det første resultat, der ser tilforladeligt ud. De gør sig slet ingen tanker om, hvad der står, og hvem der er afsender, og det er virkelig et problem.”

Deri ligger en udfordring i opdragelsen af de studerende, men selvom Thomas Raundahl Mikkelsens erfaringer med digitale hjælpemidler i undervisningen generelt er gode, så ser han ikke fremtiden som 100 % digital. “Jeg kunne aldrig finde på at bruge it, hvis det ikke gav min undervisning højere kvalitet. Det analoge vil altid have en plads, og for eksempel tavlen er jo fuldstændig genial. Jeg vil også meget nødigt undvære det konkrete, fysiske møde med de studerende, og det tror jeg heller ikke, mange af dem vil. Samtalen og den faglige diskussion er vigtig, for det er der, vi kommer ind til substansen. Man kan digitalisere for meget,” siger han.  

Læs mere om den nye uddannelse

Fremtiden har krævet en revision
Interviews med nogle af de centrale aktører bag revisionen af sygeplejerskeuddannelsen.

Du skal læse for at tænke
Gode lærebøger skal sætte de studerende i stand til forholde sig til både teori og praksis.

Du kan ikke sanse digitalt
It-kompetencer bliver afgørende for fremtidens sygeplejersker. Men hvor i uddannelsen giver det mening at bruge digitale værktøjer?

Vi bruger cookies på www.munksgaard.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.